LØSNINGER
META Mindset tilbyder følgende løsninger:
1:1 KONSULTATION
En individuel samtale, hvor vi kan tale om dine tanker, følelser og udfordringer.
Formålet er at få professionel støtte, redskaber og nye perspektiver, der kan hjælpe dig med at håndtere det, du går igennem.
GRUPPEFORLØB
ADHD forløb
AuDHD forløb
Autisme forløb
Gruppeforløb for personer, der overtænker og bekymrer sig for meget
1:1 KONSULTATIONER KAN INDEHOLDE
ADHD profil
Via screening og testning vil det være muligt at udarbejde en personlig ADHD profil, som med fordel kan anvendes i et personligt tilpasset forløb. På den måde kan vi sammen finde frem til den rette behandling og de mest hensigtsmæssige strategier, der kan hjælpe dig til bedre trivsel.
ADHD coaching
Coaching hjælper dig med at skabe klarhed, finde nye perspektiver og opdage dine egne ressourcer.
Det er en målrettet samtaleform, der støtter dig i at rykke dig dér, hvor du ønsker forandring i dit liv.
ADHD terapi
I terapien arbejder vi med en bred vifte af psykiske udfordringer som angst, depression, lavt
selvværd, stress og udbrændthed. Fokus er på at skabe forandringer, der giver mening for dig og
styrker din livskvalitet.
Parterapi med ADHD fokus
Når en eller begge partnere har ADHD, kan parforholdet komme under pres. ADHD kan give udfordringer med impulskontrol, planlægning, struktur og opmærksomhed – og det kan føre til misforståelser, konflikter eller følelsen af at stå alene. Mange par beskriver, at små ting i hverdagen vokser sig store, eller at de gentager de samme mønstre uden at komme videre.
Psykoedukation
Psykoedukation er en kombination af undervisning og samtale, hvor vi taler om, hvad ADHD (ADD), AuDHD, og autisme betyder for dig – både i din hverdag og i dine relationer. Målet er at
skabe forståelse og nye perspektiver.
ADHD karrierecoaching
Karrierecoaching giver dig redskaber til at finde retning i arbejdslivet. Det kan handle om at afklare
valg, styrke din motivation, håndtere udfordringer på jobbet eller finde balancen mellem arbejde og
privatliv.
Selvforståelsesforløb
Formålet med et selvforståelsesforløb er at skabe indsigt i, hvordan ADHD kommer til udtryk hos dig som person – og at finde frem til strategier, der kan gøre din hverdag lettere og mere overskuelig.
Sundhedsrådgivning
(Bygger på viden fra disciplinerne Funktionel Medicine og Komplementær Hormonterapi).
Her får du viden og råd om kost, motion, søvn, stresshåndtering, og work-life-balance m.m. Rådgivningen tager altid udgangspunkt i dine behov og din situation.
Samtale med partner
Nogle gange giver det god mening at inddrage din partner i et eller flere samtaleforløb. Det kan styrke forståelsen mellem jer og skabe bedre muligheder for at støtte hinanden i hverdagen.
ADHD erhvervscoaching
Erhvervscoaching er for virksomheder og medarbejdere, der ønsker at udvikle trivsel, samarbejde
og præstation. Her arbejder vi med både personlige og organisatoriske mål, så både den enkelte og
virksomheden får mest muligt ud af indsatsen.
Samtaler med pårørende
Du er altid velkommen til at invitere en pårørende med – fx en ven, forælder eller anden nær
relation. Disse samtaler består ofte af en kombination af psykoedukation og rådgivning, så både du
og dine pårørende får større indsigt og redskaber.
GRUPPEFORLØB
Hos META Mindset kan du deltage i gruppeforløb for mennesker med ADHD/ADD, AuDHD og
autisme. Her møder du andre i samme situation, deler erfaringer og får redskaber til at skabe mere
trivsel i hverdagen.
Har du ADHD/ADD – eller mistanke om det – og har du lyst til at lære mere om, hvordan din
hjerne fungerer? Så er denne psykoedukationsgruppe måske noget for dig.
I gruppen får du:
• Den nyeste viden om ADHD/ADD
• Konkrete redskaber og strategier, du kan bruge i din hverdag
• Mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation
Forløbet er både fagligt og socialt. Vi skaber et trygt rum, hvor der er plads til både grin og alvor.
Efter forløbet vil du have en bedre forståelse af din ADHD-hjerne og være bedre klædt på til at
tilrettelægge strategier, der passer til dig